KOMPETENCER OG UDDANNELSER
Behandlinger.
PRAKTISK INFORMATION VED KONSULTATION
Medbring selv.
Drikkedunken er selvfølgelig frivilligt og du får budt vand hos mig. Men husk at efter behandling har din krop brug for ekstra vand til har rense ud.
Inden en egentlig behandling går i gang, tager vi en samtale. Her fortæller du hvordan du har det, og om der er nogen særlige problemer, eller tidligere skader som kan være relevante for behandlingen. Sammen udfylder vi en journal, så vi på den måde får det allerbedste udgangspunkt for behandlingen. Du kan også medbringe sundhedsjournalen fra sundhed.dk, så vi i fællesskab kan inddrage disse oplysninger i behandlingen.
Åndedrætsterapi er også en del af behandlingen. Jeg hjælper dig med at trække vejret dybt og på den rigtige måde. Åndedrættet bruges også helt konkret i behandlingen, til at lette frigørelsen af led og muskler. Bevidstheden om åndedrættets betydning for både vores fysiske og psykiske trivsel er meget vigtig.
Hvis du ønsker det, laver jeg et personligt genoptræningsprogram, som indeholder simple øvelser for specifik træning eller blot at træne og udstrække spændte muskler.
Hvis du er forhindret i at møde til aftalt tid. Ring hurtigst muligt – udebliver du fra en aftalt behandling, uden afbud, afregnes med fuld pris.
BOOK TID
Min kalender er som regel fyldt et godt stykke ud i tiden, så det er en god ide at booke din tid så hurtigt som muligt.
Udfyld formularen og skriv om du ønsker tid eller du har spørgsmål. Så vender jeg tilbage så hurtigt som muligt.
Følg med på Instagram
Indrømmet, jeg er stadig i den spæde start med en stejl indlæringskurve.
Men du kommer til at få gode tips og tricks til hvordan du let styrker din krop i en travl hverdag.
Du kommer også med på tur, bag kameraet og får indblik i den verden jeg arbejder ud fra.
Håber at se dig.
Giv et follow
LÆGE EKSAMINERET IDRÆTSSKADE TERAPEUT
Uddannelsen lægger stor vægt på ikke blot at opnå viden om forskellige behandlinger, men i høj grad også om, hvad jeg skal holde fingrene fra.
En fejlagtig behandling kan i værste fald forværre den pågældende skade. Derfor er det vigtigt, at jeg kan foretage en professionel korrekt behandling, så den skadede hurtigst muligt kan genoptage sin idræt og/eller arbejde. Langt de fleste idrætsskader er mindre skader, der i det daglige ikke volder mærkbare problemer, men gør at man ikke kan dyrke sin idræt uden gener, eller også laver en ubevidst forkert arbejdsstilling pga. en dårlig kropsholdning.Disse skader overses ofte i det offentlige behandlingssystem, men kræver alligevel en hurtig og korrekt behandling for at mindske rehabiliteringsperioden.
Uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark, og er en fordansket udgave af den amerikanske sportstherapist-uddannelse. Uddannelsen er nøje sammensat med ligevægt mellem teori og praktik. I den teoretiske del gennemgås der bl.a. i dybden med bevægeapparatets anatomi og fysiologi. I den praktiske del øves der i undersøgelsesmetodikker, MFR, genoptræning, diagnosticering, ultralyd, laser, og elektrostimulation til de mest almindelige skader.
LÆGE EKSAMINERET COLUMNA TERAPEUT
Uddannelse som Lægeeksamineret Columnaterapeut er en speciel uddannelse til allerede uddannede massører eller idrætsskadeterapeuter, som ønsker et mere specifikt kendskab til ryggens anatomi, fysiologi samt de skader, der kan opstå i ryggen, og hvordan de kan behandles.
Columna uddannelsen går meget detaljeret ned i den manuelle behandling og den efterfølgende rehabiliteringsperiode, derfor skal man på forhånd have kendskab til kroppens anatomi og fysiologi.I den praktiske del undervises der i undersøgelsesmetoder, traktion, articulering muskel energi teknik, isometrisk opretning af ryggen, positionel release teknik, triggerbehandling, samt rehabilitering i forbindelse med specifikke rygskader.
Uddannelsen lægger stor vægt på at opnå viden om de forskellige rygskader og hvordan de behandles optimalt samt hvilke patienter, jeg skal holde fingrene fra og sende videre til f.eks. kiropraktor eller læge. Der undervises af læger, kiropraktor og terapeuter som er uddannet i amerikansk manuel medicin.
ALT HÆNGER SAMMEN – KROP OG SJÆL I ET.
Akupressur er en af de ældste behandlingsformer der findes. Ved at trykke med fingrene på forskellige kombinationer af akupunkterne kan behandleren påvirke Qi’en i meridianerne. Dermed påvirkes alle dele af kroppen, dens funktion, dens emotionelle og mentale udtryk.
Grundtanken i akupressur er, at hvis Qi’en (energien) flyder harmonisk i kroppen så er vi friske og har det godt. Når Qi af forskellige årsager kommer i ubalance, så får vi det dårligt og på sigt bliver vi syge eller bliver skadet. Qi er den energi der udvikles og flyder i kroppens meridianbaner.
Disse energistrømme er særlig påvirkelige på visse specielle punkter. De kaldes Akupunkter. Akupressur er også kendt for at kunne påvirke og dermed behandle de følelsesmæssige og mentale tilstande der giver sig et fysisk udslag. I TCM anser man fysiske, emotionelle og mentale tilstande som udtryk for en og samme energistrøm.
UDDANNET CORRECTION MANUEL TERAPEUT
En manuel correction terapeut er en behandler med speciel interesse og uddannelse inden for undersøgelse, diagnostik og behandling af ryg, nakke, bækken, arme eller ben.
Har du akutte eller langvarige ryggener kan en manuelle terapeut finde frem til i hvilket område problemet sidder. Via bestemte teknikker og bestemte håndgreb kan terapeuten behandle muskelgener, led, nerver, bindevæv i kroppen generelt, og sørge for at du kan bevæge dig uden smerter.
Det første besøg hos en manuel terapeut består i et udførligt interview og en grundig undersøgelse. Undersøgelsen rettes ikke kun mod det område, hvor du har ondt, men også mod andre områder, som kan have sammenhæng med dine smerter. På baggrund af undersøgelsen opstilles der en behandlingsplan sammen med dig. Samtidig får du en grundig instruktion i øvelser, du selv kan gøre. Dels for hurtigere at blive rask og dels for at forebygge at problemet kommer igen.
Uddannelsen til Correction Manuel Terapeut afholdes af Dansk selskab for osteopati og manuel terapi (DSOMT).
GENOPRETTER FLOW I DIN KROP
Jeg har over 13 års erfaring med lymfedrænage, som er en pulserende massage, der åbner op for lymfens vej tilbage til blodkredsløbet.
Behandlingen er væskedrivende og forbedrer flowet i kroppen og er meget virksom ved væskeophobninger/ødem, styrkelse af immunforsvar og til en hurtigere udrensning af kroppens affaldsstoffer.
Behandlingen virker samtidig både meget afslappende og smertelindrende. Lymfekarrene udvider sig og nervesystemet slapper af, hvilket nedsætter produktionen af stresshormoner. Således kan lymfedrænage også være virksom ved stressrelaterede symptomer.
Det giver dig samtidig også en meget afstressende effekt på dit sind og din krop.
LØSNER BLOKERINGER OG SPÆNDINGER
Kraniosakral terapi er en nænsom, blid og meget afspændende behandlingsform udviklet af den amerikanske osteopat John Upledger. Her bruges den kraniosakrale puls som pejleredskab til at løsne blokeringer og spændinger som ofte giver gener og symptomer.
Det er en blid proces der ved hjælp af en ganske let berøring på hovedet, rygsøjlen og korsbenet (sacrum) og et særligt tryk på bindevævet afbalancerer den kraniosakrale rytme (skabt af cerebrospinalvæskens pulserende bevægelse omkring hjernen og rygsøjlen) og dermed også centralnervesystemet, det autonome nervesystem samt muskler og skelet.
Mange med bl.a. psykiske ubalancer (som også følges af deres egen praktiserende læge), stress, spændingshovedpine, migræne og problemer med bækkenløsning har haft glæde af Kraniosakral terapi Men også raske mennesker siger at behandlingen hjælper dem i deres dagligdag med mere energi, øget koncentrationsevne og indre ro og at den har været en god støtte i deres selvudviklingsproces.
De fleste oplever en større ro, jordforbindelse og overskud, derfor er denne behandling særdeles velegnet til mennesker der gennemgår en krise, er i psykoterapi eller har en krævende hverdag. De områder hvor jeg i årenes løb har haft de bedste resultater med denne terapiform har været migræne og psykiske ubalancer.
Hvad migræne angår blev anfaldene i de fleste tilfælde færre og mildere i styrke. I nogle tilfælde har anfaldene holdt sig helt væk.
Patienter med psykiske ubalancer har ofte rapporteret om større ro og øget jordforbindelse og om større overskud i hverdagen.
Lars Bargisen | Vadbrovej 5 | 6870 Ølgod
Telefon: +45 40 75 35 25
E-mail: lars@chibalance.dk